Kursets underviser

Jeg hedder Jakob, og jeg hjælper folk med at formidle, så alle forstår.

Til daglig er jeg redaktør for Tænkepauser, Aarhus Universitetsforlags bredt formidlende videnskabsserie, hvor jeg lokker forskere til at gøre deres dybe viden enkel og levende. Så selv Tante Oda læser fornøjet med, og ikke engang Prins Knud skal have den en gang til.

Jeg lever for det øjeblik, hvor det uforståelige står klart og bliver brugbart for andre.

Derudover er jeg på niende år magasinredaktør på Jyllands-Posten, hvor jeg skriver klummer, redigerer artikler og coacher skribenter – og blander mig alt for meget i, hvordan andre mennesker skriver. 

Det har jeg også gjort som rejseredaktør på Dagbladet Information, chef for Politikens Turen Går Til-site og medieforsker i DR. Derudover har jeg arbejdet med kommunikation som konsulent i det private og undervist i medier og journalistik. Jeg er uddannet cand.mag. i medievidenskab og multimedia fra Aarhus Universitet.

En forfatter gav mig engang en fodboldtrøje med påskriften “Jakob Ragekniv” i afskedsgave. Hvis du vil vide hvorfor, ser jeg frem til at møde dig på mit næste kursus.

Har du spørgsmål?

Skriv en mail, hvis du har spørgsmål eller gerne vil ringes op. Du er meget velkommen til at kontakte mig på hej@jakobvestergaard.dk.